Find her viden om efterårets stil til kvinder

Lidt om livsstil

Efterårssæsonen er nu skudt i gang, og det betyder, at det er på tide at gemme sommertøjet væk og finde efterårstøjet frem. Sidste års efterårsoutfit trænger til nogle nye venner, som vi går på udkig efter i butikkernes nye efterårskollektion. Men det kan være svært lige at vide, hvilke af efterårskollektionens nye hit, som er et ’must-have’. Men frygt ej, for her får du en liste over dette års nye modetrends, som bør have en plads i enhver kvindes klædeskab.

Jo større desto bedre

Dette års efterårsmode handler om masser af volumen. Alt fra bukser til sweatre får tildelt titlen oversize, og kan findes i flere forskellige fortolkninger af, hvad det skal betyde. Nogle mere figursyede end andre. Også hos årets kollektion af accessories gælder citatet: ”jo større desto bedre”. Her finder du masser af farverige øreringe i alt fra metal til stof, som virkelig sætter prikken over i’et til dit efterårsoutfit. Farver generelt har fået en sikker plads hos de fleste mærkers efterårskollektion. Dette efterår er bestemt ikke kedeligt og gråt. Nej, her skal der være fest og farver. Det gælder både de meget farverige og de mere tilbagelænede pastelfarver. Det er specielt farverne pink, rød, gul, lilla, turkis og kongeblå, som bringer nyt liv til diverse sweatre, kjoler, nederdele og bukser. Alle disse farver går perfekt til de mere neutrale nuancer, og er bestemt mere festlige end sidste års grålige nuancer.

Efterår betyder for mange, at det er på tide at finde lange bukser og varme sweatre frem. Den perfekte tilføjelse til klædeskabet er en ny sweater, for man kan aldrig have for mange sweatre, specielt ikke med det danske vejr. Udover at være oversize og farverige, så bringer dette års sweatre og trøjer mere volumen i ærmerne. Ja du hørte rigtig. Nu er pufærmerne tilbage. Pufærmerne, som vi kender fra 80’erne, er blevet moderniseret, og kan hos dette års trøjer ses med lidt mindre volumen. Specielt ved skulder og håndled holdes der fast i at trøjen skal være figursyede.

Nye og gamle kendinge hos stof og mønstre

Udover farver og volumen, så bringer dette efterårskollektioner også på både nye og gamle stof- og mønstertyper. De nye bekendtskaber er falsk pels og blomstre i efterår. Man kan dette år finde masser af falske pelsjakker i friske farver og kjoler i et friskt blomstermønster – selvom at det er efterår. Men hvad ville en ny kollektion være uden et nyt gensyn med en gammel kending. Hos sweatrene kunne vi se de velkendte pufærmer, men hos dette års bukser, jakker og nederdele finder vi masser af ternet mønster og fløjl. Fløjlsbukserne har fået nyt liv og kan enkelte steder også ses sammen med en matchende jakke. Derudover er dette års helt store hit nemlig det ternede mønster. Her finder du et hav af ternede bukser i både grå og beige nuancer med sorte og hvide tern. Disse elegante bukser passer perfekt til en af dette års sweatre i en lækker pastelfarve. 

Få her mere viden om dette års dametøj

Leave a Reply