Hvordan udnytter du dit køleskab bedst

udnytte

Det har stor betydning for din råvarers holdbarhed og kvalitet hvordan de bliver opbevaret. Men det har også betydning for dit køleskabs effekt hvordan du organiserer din mad på hylderne. Hvis du ikke tænker over indretningen i dit køleskab kan det medføre forgiftning, salmonella eller campylobacter. Her vil du få nogle råd til hvad du kan gøre og hvordan du indretter køleskabet i dit køkken. Når du indretter dit køleskab, bør du tænke på dit køleskabs opbygning. Der hvor køleelementet sidder tættest på er der koldest. Omvendt er der varmest længst fra køleelementet. Det er generelt en positiv ting at have den rette temperatur i dit køleskab. Der skal gerne være 4-5 grader. Hvis den er for høj holder maden sig dårligere.

Mælk og kød

Når du handler ind, sætter du måske lige som mange andre mælken i køleskabslågen. Det er ikke en god ide. Mælk skal gerne holdes meget koldt og lågen er et af de varmeste steder i køleskabet. Når mælken er blevet åbnet, kommer der luft til den. Derfor skal mælken opbevares koldt, ellers bliver den hurtig harsk. Grunden til at lågen er varmere, er at køleskabselementet sidder bagerst i køleskabet. Mælken skal altså helst ligge på en hylde for at holde sig bedst.
Hvis du har fersk kød og fisk i køleskabet skal det ligge så tæt på køleelementet som det er muligt. Der kan være ned til to grader. Hvis der spildes kødsaft, skal det gøres rent med det samme.

Grøntsager og kartofler

Der vil være varmest øverst i køleskabet da den kolde luft falder ned i bunden. Derfor er det en rigtig god ide at opbevare sine kartofler øverst i køleskabet fordi den optimale temperatur for kartoflerne er ca. 5-8 grader. Hvis kartoflerne opbevares ved en for lav temperatur, kan de danne sødestoffer. Lige som kartofler har andre rodfrugter også bedst af en temperatur på 5-8 grader. Kartoflerne og rodfrugterne skal blive i emballagen. Nederst i køleskabet kan du opbevare grøntsager.

Frugter, brød og kage

Som grøntsager kan du også lægge frugt nederst i køleskabet. Du skal dog huske på at det sænker modningsprocessen. Broccoli skal opbevares i en plasticpose i køleskabet. Tropefrugter, brød og også visse grøntsager skal ikke i køleskabet. Hvis du opbevarer dine bananer i køleskabet, bliver de brune og mister smag. Det gælder også for squash, tomat, agurk, kirsebær, blommer, græskar og aubergine. Nogle af dem kan få en ændring i tekstur og smag. Hvidløg skal heller ikke i køleskab. Hvidløgene begynder at spirer hvis du opbevarer dem mørkt. Kage og brød er ikke godt at putte i køleskabet da det hurtigt bliver tørt. Du kan dog godt sætte lagkage eller cheesecake i køleskabet da det skal stå koldt for at undgå fløden bliver dårlig.

Mad med lang holdbarhed

Fordi køleskabslågen er det varmeste sted, er det her du skal opbevare det der kan holde sig længere. Det kan f.eks. være chilisauce, ketchup, sennep og drikkevarer som øl, vin og sodavand. Mange af disse varer behøver dog ikke opbevares på køl da de nok skal holde sig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *