Nordic Living – træhuse er det nye sort

Træhus

Siden begyndelsen af 00erne har der været en stigende tendens til at være mere bevidste om miljøet og den indvirkning vores levevis har på naturen og dyrelivet omkring os.

Det viser sig i vores måde at forbruge på, vores tøjvalg og ikke mindst i vores indretning – men, hvad med vores huse? Træhuse har været lagt på hylden i flere år, fordi vi skulle bygge hurtigt, effektivt og praktisk. Det er dog ved at vende og den tendens, der har været stigende gennem de sidste 20 år er nu nået til rammerne om vores liv – huset.

Hvorfor er træhuse så moderne?

Der er ikke noget ’Det Lille Hus på Prærien’ over de træhuse, der bliver bygget i dag. Faktisk er rigtig mange af de huse, der virkelig er gennemtænkte og udført med både miljø og design in mente i den rigtig dyre ende af prisskalaen.

Men, det drejer sig om meget mere end æstetik og miljø, det handler også om sundhed og bevidsthed om det, vi skal bygge vores fremtid af. Vi lever mere bevidst om madspild, forbrugerkultur og er interesserede i slowfashion og bæredygtighed i vores hverdag, så derfor er det ikke underligt, at det har spredt sig hele vejen til selve det vi lever i – vores hjem.

I gamle dage var det kolonihave- og sommerhusene, der var bygget af brædder og hytterne på campingpladsen, der var bygget af bjælker – men det er ikke det vi forbinder med træhuse i  dag. Især ikke, når det kommer til de topmoderne parcelhuse og villaer, der er både smukke og har en vigtig tanke bag sig.

Hvordan bygges træhuse i dag?

Der er ikke bare en opskrift på, hvordan du bygger et hus og heller ikke en, der fortæller, hvordan du bygger et træhus. Der er dog tre grundlæggende måder du kan tage udgangspunkt i:

  • Sommer- og kolonihavehuse: Her bygges husene på stedet og de tilpasses løbende omgivelserne og behovet hos dem, der skal bo i dem.
  • Byggeklodser: Her består byggeriet af præfabrikerede elementer, der kan samles og bygges hurtigt og let.
  • Design og byg: Her designes og bygges træhuset fra bunden af specialfremstillede elementer, der er fremstillet præcis til det individueller projekt

Alt efter, hvad dit budget, dit behov og din drøm er, kan du altså finde et træhus, der kan passe til dig. Det er både moderne og bliver samtidig mere og mere udbredt, hvorfor det også bliver lettere og mere tilgængeligt for et bredere publikum.

Få inspiration og byg dit drømme træhus

I Danmark er der ingen tvivl om, at vi har de perfekte muligheder for virkelig at udfordre trenden og den gængse opfattelse af, hvad et træhus er.

Online kan du finde inspiration og se, hvilke forskellige muligheder der for at skabe præcis det hjem du drømmer om. Træhuse er både smukke, moderne og bæredygtige, så skal du bygge nyt er træ måske et materiale, der er værd at overveje og kigge nærmere på inden du kaster dig ud i de klassiske løsninger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *