Sådan kan du lave mad i naturen

To kvinder taler sammen i skov

Det er dejligt at spise i naturen. Det har altid været en hyggelig ting som mange danskere har godt til en fast tradition. Se bare hvor mange der nyder at tage på picnic hvert år. Men i stedet for at medbringe en madpakke for at spise i naturen, er det mindst lige så lækkert at lave sin mad i naturen. Så kan du også få den både varm og friskt lavet. Læs med og bliv klogere på, hvordan du nemt kan tilberede mad i naturen.

Brug et trangia stormkøkken til mad i naturen

Med et trangia stormkøkken, så kan du lave varm mad i naturen så let som ingen ting. Et trangia stormkøkken kører på gas, så du skal ikke engang tænde ild eller ud og finde brænde. Desuden vejer en trangia ufatteligt lidt, det er derfor også optimalt at have med på lange gå- og vandreture. Lige netop derfor er et trangia stormkøkken højt elsket af mange vandrere. Men det er altså ikke kun til vandreture, at trangia fungere rigtig godt. Du kan lige så vel bruge det til at lave din aftensmad i skoven nær dit hjem. Du behøver med andre ord ikke være hverken outdoor menneske eller vant til at vandre, for at få glæde af et trangia stormkøkken. Nyder du blot at opholde dig i naturen og vil du gerne kunne lave varm og lækker mad uden brug af ild, så vil det fungere for dig. Med et trangia stormkøkken kan du nemt lave mad til to til tre personer i de gryder og pander der følger med. Hvad angår mad er det kun dine smagsløg og fantasi der sætter grænser. Du kan både tilberede biksemad, stege bøffer til burger og lave lækre gryderetter på din trangia.

Mad over bål

Udover et stormkøkken, så kan du selvfølgelig også lave mad i naturen på et af de mange bålsteder der findes rundt omkring i landet. Når du skal lave mad over bål, så skal du selv huske at have brænde med, eller tjekke om der er brænde ved den bålplads du vil besøge. Derudover skal du have en gryde eller en pande med selv alt afhængig af hvad du skal lave. Er der ikke en rist ved bålstedet, så er det en god ide at have en trefod med til at holde din gryde eller pande. De fleste gryder og pander kan sagtens tåle at stå direkte i ilden, men maden kan meget hurtigt brænde på, hvis det står direkte i ilden. For eksempel er det meget svært at lave gryderetter, der kræver lidt længere tids tilberedelse direkte i ilden. Det er det fordi tingene oftest brænder på før de er færdige.

Forberedelser hjemmefra

Når du skal lave mad i naturen, er det en god ide at lave så mange af forberedelserne hjemmefra. Skal du lave en gryderet med mange grøntsager i, så skyl grøntsagerne hjemmefra og skær dem ud. Sådan at du blot skal samle maden ude i naturen. Hvis det er pandekager du skal bage ude i naturen, så bland blot dejen hjemmefra og steg dem når du kommer frem. Et lille tip, så er dåseflødeskum og chokoladesovs virkelig lækkert på pandekager lavet i naturen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *